Det er ikke lett å kjenne sin plass som kvinne i dagens samfunn. Skal det ammes eller ikke, og hvor lenge? Blir brystene slappe og hva søtten skal de brukes til utenom melkeproduksjon. Skal man være hjemme med barna? Skal barnehagen ha en oppdragende rolle eller kan du gjørra det sjæl? Skal man stå med ferdig middag og tøfler når mannen kommer hjem fra jobb? Og si meg, når kan jeg få et glass vin?
For å få klarhet i hva som ventes av meg konsulterte jeg atter en gang Alma Nilssen og Alette Godens bok om Mat og Husstel fra 1920. Disse damene vet råd, tenkte jeg, og ganske riktig, her fant jeg et område jeg som kvinne har forsømt i alle år. Det gjelder selvfølgelig lampepussen. Når pusset du din lampe sist?
Lampepuds
Lampen bør helst stelles paa et dertil bestemt sted og ved dagslys. Hvis det maa foregaa i kjøkkenet, saa lægges et stykke gammel voksduk eller et godt papir under lampen.
Bær alltid lampen i foten eller under oljehuset, aldrig i brænderen. Gibsen kan let slippe, og saa gaar det hele i gulvet.
Lampens daglige stel bestaar i, at den fyldes, glas og kuppel avstøves, oljehus, fot og brænder gnides med papir og veken avpudses og jevnes. Den maa aldrig fyldes for fuld. Gibsen, der fæster brænderen, har saa let for at løsne.
Hver lørdag vaskes glas og kuppel i sæpevand, skylles i rent vand og tørres. Brænderen skrues fra hinanden og pudses med pudsesæpe, pomade el. lignende. Likedan behandles fot og oljehus, hvis det er av blankt metal. En daarlig stelt lampebrænder er ofte vanskelig at faa ren og blank. Er det nødvendig, saa bruk smergellerret, pudsesten eller aske.
 |
| Foto: Ikea |
Legg inn en kommentar